Gæsteblogger: @iformmedtina

Gæsteblogger: @iformmedtina

Aug 13, 2020Yummii Yummii

En nemmere hverdag

BACK TO REALITY!

Sådan forbereder jeg mig til en ny uge, og gør hverdagen endnu nemmere for mig selv ⭐️🤗

Vi kender det nok alle sammen. Mandag, en ny uge og nye aftaler. Nye gøremål og en hverdag, der står for døren, hvor vi gerne vil have mest mulig tid til det der VIRKELIG gør os glade helt ned i maven❤️

SÅ BLEV DET WEEKEND

Fredag og klokken er slået weekend. Her gør jeg altid det, at jeg tjekker diverse tilbudsaviser online. Det kan jeg også gøre om torsdagen. Jeg lægger en plan for hvad jeg skal have købt ind på min ugentlige indkøbsdag om søndagen. Jeg tjekker op på, hvad jeg har i køleskabet, skabe og fryser. Jeg går ind for stop madspild, og bruger alt hvad jeg har. Ud fra det og de tilbud, der lokker mig i aviserne, ligger jeg en overordnet plan for næste uges "madplan"/måltider. Jeg laver som sådan ikke en fast madplan, men har en helt klar idé om, hvad jeg vil have, og det forbereder jeg mig på. Men kan sagtens bytte lidt rundt i ugens løb, alt efter lyst og appetit.

LØRDAG

Lørdag er en "hygge" dag hvor jeg som oftest først på dagen lige får klargjort nogle praktiske ting her hjemme. Vasker tøj, gør rent mm. De gøremål er vigtige for mig at få overstået, for at jeg kan slappe helt af. Jeg er lidt et ordensmenneske vil nogen mene 😜 Derudover står dagen på kvalitetstid med venner/familie. 100 % afkobling og mentalt helt fri. Det er rigtig vigtigt for mig at koble helt fra for at lade batterierne fuldt op. Det gør jeg især ved at være sammen med dem jeg holder af, træne, nyde naturen, høre musik, danse og bade i havet.

SØNDAG

Søndag er min 100 % Tina-dag. Søndag er hellig for mig. En dag hvor jeg meget sjældent laver nogen former for aftaler. I min hverdag som selvstændig kost- og træningsvejleder foregår det meste af min tid foran min computer hvor mails, programlægning, udarbejdelse af kostforløb, møder og opskriftudvikling fylder det meste af hverdagene. Jeg er meget på mentalt som vejleder, og derfor er det alfaomega for mig med en dag, hvor jeg ingen "forpligtelser" har.  En dag jeg tager i mit tempo, og forbereder mig til næste uge. Tiil dagligt er jeg meget social, men har ligeså meget brug for en dag også "for mig selv".

En nemmere hverdag

INDKØB

Indkøb foregår om søndagen. Jeg er et udpræget morgenmenneske, og uanset om det er hverdag eller weekend, står jeg ret tidligt op. Jeg handler søndag morgen stort set ind til hele næste uge. Elsker at handle i et mennesketomt indkøbscenter 😛 Herefter går jeg i køkkenet, og forbereder en masse måltider til den kommende uge. Ved at jeg planlægger mit ugentlige indkøb, sparer jeg både en masse penge, da jeg ikke impuls/klathandler, og jeg undgår overspringshandlinger og situationer, hvor jeg ikke har gode nærende måltider ved hånden, og måske tager nogen mindre gode valg for mig selv. Gode nærende måltider giver mig god energi!

PLANLÆGNING

Planlægning er SÅ vigtigt i forhold til at opretholde nogle gode vaner og en god struktur i hverdagen. I udgangen af ugen ser jeg frem mod næste, og her "planlægger" jeg den kommende uge. Jeg ved hvornår jeg har diverse møder, hvornår jeg har har private aftaler, hvornår jeg vil træne, hvornår jeg er væk hjemmefra mm. Ud fra det ved jeg også, hvornår jeg er hjemme og ikke er, og det gør det meget nemmere at planlægge og forbede mine måltider. Jeg arbejder hjemmefra, og det har jeg gjort de sidste 7 år.  At have hjemmekontor kan både have sine fordele, men også sine ulemper. Fordelene er, at jeg ikke skal tænke over at medbringe måltider på farten hver dag. Jeg har dog en del møder rundt omkring, hvilket jeg også tilrettelægger. Men ulempen kan også være, at der er adgang til køleskabet det meste af en arbejdsdag, og er der ikke forberedt nogle "gode" måltider, så kan det være nemt at "falde i" med diverse snacks mm. Så uanset hvor jeg befinder mig henne er planlægning guld værd for mig! Jeg har altid bokse med et eller andet klar i køleskabet. 

FORBEREDELSE

Forberedelse er nøgleordet for mig ⭐️ Hvis ikke jeg forbereder mig, er jeg ikke klar. Hvis ikke jeg er klar og forberedt, er det meget svært og udfordrende at bevare en god struktur og gode vaner. Ligeså vel som de fleste af os forbereder og planlægger div. aftaler, ligeså vel er det vigtigt at have overblik over sine måltider. Da jeg til dagligt arbejder med mange forskellige kvinder, hvor størstedelen af dem har udfordringer omkring netop deres kost, ved jeg også at udfordringerne ofte opstår, når de ikke er forberedt. Her er det vigtigt vi finder vores "egen måde" at forberede os bedst muligt på, så vi ikke bliver hylet ud af den, og ender med at tage nogle mindre gode valg for os selv.

Back to reality

DET JEG GØR

Det jeg gør er, at jeg bruger søndagen på at hakke, snitte, bage, stege, koge, mose osv. Jeg laver ALTID ekstra mad og dobbelt eller endnu mere. Både så jeg har til flere dage af gangen, men også til fryseren, hvor jeg nemt kan tage færdigtilberedte retter og elementer ud på ekstra travle dage. Og da jeg alligevel står i køkkenet om søndagen, kan jeg ligeså godt udnytte tiden bedst muligt.

Jeg skærer frugt og grønt ud i bøtter som opbevares i køleskabet. Tilgængeligheden øger sandsynligheden for at spise det. Så når det er klargjort, vil jeg hermed også spise mere af det der er tilgængeligt. Ergo mere grønt og frugt, som er godt for os alle 😍 Så alt fra vandmelon, jordbær, ananas, peberfrugt, tomater, gulerødder mm. snitter, hakker og skærer jeg. Så laver jeg ellers måltider, som jeg skal bruge i ugens løb. Det kunne feks. være bananpandekager til morgenmad og mellemmåltider. Æggemuffins til madpakken på farten, morgenmad eller til frokost. Laver 2-3 bøtter lækre salater/grønstager, som jeg kan tage ud og supplere op med noget protein i form af kød, fisk, æg, bælgfrugter mm. Bager nogen grøntsagsbrød eller andet brød til ugens løb. Jeg kan også lave tun/lakse salater, jeg kan bruge til aftensmaden, frokosten eller på en rugbrød. Steger kød af så jeg altid har noget protein. Laver feks. wok/gryderetter, mos, ovnbagte retter, som jeg kan dele op i portioner og sætte i køleskabet og fryse resten ned. Jeg bor alene og jeg skal derfor "kun" tænke på mig selv, men det kan også gøre at mange ikke rigtig gider at lave mad og det derfor hurtigt bliver til noget take-away, rugbrødsmadder eller ingenting. Jeg nyder heldigvis at stå i køkkenet og lave mad, men jeg ved der er mange, der ikke gør det eller er ideforladt. Derfor er det super godt med en plan. Og derfra forberede de måltider der skal og kan forberedes på forhånd. 

Jeg har feks. altid noget jeg kan tage op af fryseren, som er tilberedt. Det er alt fra æggekage, gryderetter, noget færdigstegt kød, supper, madmuffins, mos osv. Så mit bedste råd er at lave mad til flere dage og i større portioner og have det tilgængeligt i køleskabet og fryseren. Så ender vi heller ikke med at det bliver aften, og vi ikke ved hvad vi skal have, og ender med at stå i supermarkedet og putte alt muligt uplanlagt i kurven. Samtidig så har jeg også mine aftaler indregnet i ugens løb. Dvs. hvis jeg ved jeg skal ud at spise hos min familie eller en veninde/ven, så ved jeg også at den dag spiser jeg altså ude. Det kommer hermed ikke bag på mig. Så en god idé er altid lige at kigge lidt frem i kommende uge og få styr på evt. aftaler mm.

@iformmedtina

TID

Tid er vigtig for os alle, og vi vil gerne have mest muligt ud af vores tid. Derfor bruger jeg også 2-4 timer søndag på at handle, forberede måltider og sætte i system. Det giver ro og overblik. Og ligeså meget, som jeg elsker at tømme skabe, skuffer, køleskabet og fryseren for mad, så elsker jeg endnu mere at fylde det op med en masse bokse klar til lige at have ud når det skal bruges til en ny uge😍

SMART PÅ FARTEN

Mad er for mig stadig noget der er lækkert. Det er vigtigt mine måltider stimulerer og mætter, men samtidig også er "praktiske". Nu bruger jeg udelukkende bokse fra YUMMII YUMMII, som jeg har gjort i årevis, og det gør det hele endnu mere nemmere og praktisk, når jeg skal have mad til at tage med på farten eller til at opdele måltider, da boksene findes med mange forskellige rum inddelinger.

Men noget af det jeg typisk tager med til frokost eller mellemmåltider på farten er en skøn lækker mættende nærende salat/blandet grøntsager med feks. nogle kyllingefrikaddeller eller en lækker tunsalat, æggewrap, linsebøffer, stegt marineret kød og en form for dip/mos/dressing til. Det kunne feks. være en skyr/urte dressing, humus, ærtemos, peberfrugt-creme, aubergine-dip osv. Men jeg har altid godt med grønt med og gode mættende proteiner😋  Jeg kan også sagtens have en wokret med, som sagtens kan nydes kold med nogle stegt grønstager til eller noget ris, bulgur, quiona mm. Og jo en god rugbrødsmad eller sandwich kan jeg også sagtens tage med, men fyldet er mere end bare leverpostej 😛 og så supplerer jeg altid op med en bøtte skåret grønt. Jeg er især helt vild med cherry tomater, bladselleri og rød peberfrugt som jeg kan spise meget af!

Men alt i alt.. Så handler det for mig om at klargøre det meste, så jeg kan få meget mere tid i hverdagene til både arbejde, det sociale og MIG tid 😍 Så indkøb søndag morgen. Musik på anlægget. Ærmerne op og hygge i køkkenet et par timer. De timer er givet rigtig godt ud i sidste ende, og så er jeg også sikker på at få nogle lækre dejlige måltider 😍

Bedste hilsner,

Tina, @iformmedtina



More articles

Kommentarer (2)

  • ALFlaXpdGWeVOwY

    PcBvltALqsMr
  • XGEAHJglQ

    gTENPZRIxoutHYS

Efterlad en kommentar