Ansvarlige materialer
Silikone er ikke plastik. Det er et materiale lavet af silicium fra sand, det er fri for BPA og ftalater, og det tåler ekstreme temperaturer fra frost til kogende varme. Hos YUMMII YUMMII bruger vi silikone som et kemifrit alternativ til plastik i vores genanvendelige silikoneposer.
Hos YUMMII YUMMII vil vi gerne inspirere til, hvordan man nemt kan pakke mad og drikkevarer ansvarligt ind. Vi arbejder med holdbare og nedbrydelige materialer, som erstatning til alt for mange års overforbrug af plastik og engangsemballage, som er en stor udfordring for miljøet og desværre ofte ender i verdenshavene. The plastic age - en skræmmende virkelighed, som vi sammen bliver nødt til at få sat en stopper for ved at bruge ansvarlige materialer for fremtiden.
Hvorfor stål?
Størstedelen af vores produkter er lavet af rustfri stål 18/8. Denne type stål har en lang levetid, er yderst holdbar og er 100 % nedbrydelig. Stålet er kemifri, fri for phtalater og BPA-toksiner. Dertil hverken afgiver- eller optager stål farve eller smag - du kan altså roligt bruge fx vores Bento bokse til en karry ret uden at det farver boksen, som man nemt kan opleve med en plastikbøtte. I forlængelse heraf er den type stål vi arbejder med rustfri, hvorfor du med ro i maven kan smide bl.a. dine Bento bokse i opvaskemaskinen; vores produkter skal være nemme at fylde, nemme at bruge og ikke mindst nemme at rengøre.
Stål leder varme godt, og det kan vi bruge til noget: sæt din Bento boks i køleskabet, inden du pakker madpakken, så bliver den hurtigt kold at røre ved - uden at du behøver et ekstra køleelement. Det er præcis den egenskab, der gør en kold madpakke mulig uden is-klodser i tasken. Stål er også et praktisk materiale at opbevare rester, pålæg og grøntsager i i køleskabet, fordi det hverken optager smag eller lugt fra maden.
Ståls evne til at absorbere temperaturer er også en kvalitet, som kommer til gavn i vores termoflasker og -madkasser. Disse består af to lag stål med luftrum imellem, som gør at de kan holde mad og drikkevarer varmt eller koldt i timevis. På den måde vil vi gerne inspirere til mindre madspild, da man derved nemt kan medbringe varme som kolde rester på madpakken.

Er silikone det samme som plastik?
Er silikone bedre end plastik? Ja, på de punkter der betyder mest for madopbevaring. Plastik er et ofte anvendt materiale, når man ser på løsninger som skal slutte helt tæt, så man nemt kan medbringe flydende mad og drikkevarer på farten uden frygt for at det flyder ud i tasken. I plastik findes dog en masse hormonforstyrrende stoffer, som hverken er gode for os mennesker eller vore omgivelser. Af alternativer til plastik findes silikone, som ikke indeholder disse hormonforstyrende stoffer og samtidig kan slutte helt tæt, hvorfor vi hos YUMMII YUMMII ser silikone som det bedste og mere holdbare alternativ til plastikken og dennes egenskaber.
Silikone har en lang levetid og er et yderst holdbart materiale, hvorfor silikone altså er et langt mere holdbart og kemifrit alternativ til plastik. Silikone er lavet på silica, som stammer naturligt fra sand. Silikone er yderst temperaturbestandigt og tåler ekstreme temperaturer uden at blive påvirket negativt - koldt som varmt.

Bambus - en "evigheds" ressource
Bambus er en særdeles holdbar græssort, som vokser med en utrolig fart. Bambus kan vokse op til én meter om dagen og er dermed den hurtigst voksende plante på jorden. Den hurtige vækst gør, at bambussen med den rette produktion og behandling, absorberer mere CO2 end der frigives under hele forsyningskæden fra produktion til det færdige produkt. Det i sig selv gør bambus til et markant mere ressourceeffektivt materiale end træ. Bambus har en yderst slidstærk overflade, hvilket sikrer produkter med en lang levetid. Derudover har bambus hverken brug for gødning eller pesticider, for at gro sig stor og stærk. Argumenterne for brug af bambus fremfor træ er altså mange, når det kommer til produkter med omtanke for vore omgivelser.
Silikone, stål og bambus - hvad er forskellen?
Vi bruger tre hovedmaterialer i vores produkter til madopbevaring. Her kan du se, hvad de er lavet af, og hvad vi bruger dem til.
| Materiale | Lavet af | Egenskaber | Bruges til |
|---|---|---|---|
| Rustfrit stål 18/8 | Jern-krom-nikkel-legering | Kemifri, BPA- og ftalatfri, tåler opvaskemaskine. Termoflasker (dobbeltvægget) holder desuden temperatur i timevis | Bento bokse, termoflasker, tallerkener |
| Silikone | Silicium fra sand | Kemifri, BPA- og ftalatfri, tåler ekstreme temperaturer, fleksibel og selvforseglende | Genanvendelige silikoneposer |
| Bambus | Hurtigt voksende græssort | Slidstærk, ressourceeffektiv, vokser uden gødning eller pesticider | Låg og detaljer |
Ofte stillede spørgsmål om silikone
Hvad er silikone lavet af?
Silikone er lavet af silicium, som udvindes fra sand (kvarts), og er derfor kemisk forskelligt fra plastik, der er lavet af olie.
Afgiver silikone mikroplast?
Silikone har en anden kemisk opbygning end almindelig plastik og betragtes generelt som mere holdbart. Som ved alt materiale kan slid over tid frigive mindre partikler, så vi anbefaler at udskifte dine silikoneprodukter, hvis de bliver revnede eller slidte.
Er der PFAS i silikone?
Nej. PFAS er en helt anden gruppe af syntetiske stoffer, som typisk bruges til at gøre materialer vand- og fedtafvisende - det er ikke en egenskab ved fødevaregodkendt silikone. Vores silikoneprodukter er fri for BPA og ftalater.
Hvor kan jeg se jeres silikoneprodukter?
Se hele udvalget af genanvendelige silikoneposer i vores silikone-kollektion, og læs mere om at undgå mikroplast i madopbevaringen i vores guide til mikroplast i maden.





