Bento medium - En populær madboks i metal 

Bento Medium er en af vores mest solgte modeller, og den er i sin enkelthed et godt eksempel på, hvad vi er inspireret af i udformningen af vores madbokse. Skandinavisk minimalisme i naturlige farver, som gør, at din mad ser dejlig sund og indbydende ud. Bento Medium fås som madkasse med et rum, perfekt til en høj sandwich eller en salat, med to eller tre rum, som gør, at du nemt og sikkert kan opdele din mad uden brug af engangsemballage. Boksene er lavet i miljøvenligt kvalitets rustfrit stål 18/8, og du får en kemifri madboks, som du kan bruge til evig tid. Læs mere om hvilken madkasse du skal vælge i vores størrelses guide.

Fordele ved en madboks i stål

Der findes en række fordele ved at anvende stål til indpakning af mad.
Hvis du for eksempel opbevarer din madkasse i køleskabet inden brug, så optager stålet kulde, og det gør, at din mad kan holde sig kold og lækker lige indtil, den skal nydes. Stål giver en kemifri opbevaring af mad og er miljøvenlig i den forstand, at en madboks i stål har en meget lang levetid og kan bruges igen og igen til at skabe ”zero” waste. Endnu en fordel er, at stål ikke optager hverken farve eller lugt, og samtidig er det nemt at rengøre.

Hvis du anvender en madkasse med rum, er du fri for at anvende engangsemballage til indpakning af din mad. Vores madkasser med rum er formstøbte og har skillerum, som er svejset fast. Det betyder, at du sikkert kan pakke din mad separat uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt maden stadig er adskilt, når du skal nyde din madpakke. En madkasse i stål kan uden problemer komme i opvaskemaskinen, dens form og farve forbliver intakt. Læs dog mere om flyverust her.

Historien bag madkasse med rumindeling

I vores søgen efter egnede produkter til indpakning af vores egen mad, blev vi inspireret af japanernes måde at tænke madpakke på. ”Bento systemet” består af bokse med små rum eller sæt af separate bokse, hvori man opbevarer mad uden brug af engangsemballage. Vi synes, at dette er en perfekt måde at re-tænke indpakning af vores madpakker og samtidig minimere vores families forbrug af plastik.

Fødevaregodkendt madboks

Vores Bento Medium er lavet i bæredygtigt, genanvendeligt kvalitetsstål 18/8.
Stål 18/8 er godkendt af fødevaremyndigheder i EU til opbevaring af mad. Vi får løbende testet vores Bento bokse af SGS, og vi sikrer dermed, vi kan opretholde vores høje kvalitet og leve op til kravene fra fødevaremyndighederne i EU. Læs mere om vores certificeringer her.

Madboks til flydende madvarer

Du skal være opmærksom på, at vores Bento Bokse ikke er lækfri, så det anbefales, at du ikke anvender dem til flydende madvarer såsom yoghurt mm. Her vil vi i stedet anbefale vores Bento Rounds til lækri madopbevaring.