Bento Box - Kemifri madkasser i rustfrit stål 18/8
I Yummii Yummii har vi specialiseret os i at gøre det nemt for dig og din familie at pakke en alsidig og sund madpakke – hvad enten det er til skole, arbejde, sport eller en tur i det blå. Vores madkasser er fremstillet i rustfrit stål 18/8 og er fri for plastik, BPA og unødvendig kemi.
Vi er inspireret af stilren skandinavisk minimalisme og vores smukke natur. Ved køb af en Yummii Yummii Bento Box får du en funktionel madkasse i høj kvalitet, som hjælper med at reducere brugen af plastik og engangsemballage. En Bento Box i stål er uden belægning på indersiden og afgiver ingen smag eller kemikalier. Madkassen tåler opvaskemaskine og er designet til lang holdbarhed.
Vores Bento bokse kommer i flere varianter med eller uden ruminddeling samt som Rounds til flydende madvarer.
TIP: Opbevar dine metalmadkasser i køleskabet inden brug og udnyt, at stål optager kulde, så behøver du ikke længere medbringe køleelementer for at holde din mad dejlig kold og frisk.
Om Bento Box
En Yummii Yummii Bento Box er en kemifri madkasse i høj kvalitet, lavet i rustfrit stål 18/8 og godkendt til opbevaring af mad af fødevaremyndighederne i EU. En metalmadkasse kan bruges igen og igen og hjælper med at reducere brugen af engangsemballage. Vi benytter kun ståltypen 18/8, som er fri for BPA-toksiner og phthalater.
Hvad betyder Bento Box?
I vores søgen efter egnede produkter til indpakning af skandinavisk mad, blev vi inspireret af japanernes måde at tænke madpakke på – “Bento systemet”. Bento systemet består af bokse med små rum eller sæt af separate bokse, hvori man opbevarer mad uden brug af engangsemballage.
Vi tænkte, at dette var en genial måde at gentænke madpakken på. Vores sortiment af bokse er sammensat, så de kan bruges som et system.
Hvilken Bento Box skal jeg vælge?
Bento Box kommer i flere forskellige varianter og størrelser. De fås i størrelserne small, medium og large med hhv. et, to eller tre rum og er til faste madvarer. Bento Rounds er et sæt med tre stålbokse med plastiklåg, som er beregnet til lækfri madopbevaring. Bento Rounds kan passe ind i Bento Large madkasserne.
Bento Small er velegnet til dig, som søger en mindre kemifri madkasse til et lille måltid, eller som ønsker at bruge bokse til grøntsagsstave, snacks, nødder mm. Small er særdeles velegnet til mindre børn, som har brug for flere madkasser med indhold til formiddag, frokost og eftermiddag.
Bento Medium er en lidt større madkasse og kommer med hhv. 1-2 eller 3 rum. Her er plads til lidt mere mad, og højden på madkassen er større end på small. Madkassen er perfekt til både børn og voksne, som ønsker at opdele mad i små rum. Højden gør, at du kan medbringe en høj sandwich, salat mm.
Bento Large er en plastikfri madkasse til et lidt større måltid eller til opbevaring af madrester. Bento Large med ét rum er perfekt til en stor salat. Bento Large med to rum passer til to sandwiches eller til opdeling af sandwich og salat. Bento Large 3 passer i størrelsen til en sandwich og to snackrum til fx jordbær og nødder.
Se mere om størrelser på vores madkasser i vores størrelsesskema.
Rengøring af metal madkasse
Vores madkasser i rustfrit stål 18/8 kan gå i opvaskemaskinen igen og igen uden slitage. Madkassen har ingen belægning på indersiden og afgiver ingen smag.
Det er dog værd at pointere, at alle stålmaterialer er modtagelige over for flyverust, så det er vigtigt, at du ikke vasker Bento Box med andre metalartikler, som afgiver flyverust.
Grunden til, at vi har valgt at lave vores madkasser i rustfrit stål 18/8, er blandt andet, at stålet hverken tager imod eller afgiver smag eller farve til din mad. Det betyder, at du trygt kan anvende Bento bokse til madvarer som fx karry eller rødbeder, uden at madkassen tager skade eller bliver misfarvet.
Mere om en metal madkasse
Vores metalmadkasser er formstøbte, hvilket betyder, at låget holder tæt og holder din mad på plads, indtil den skal spises.
Skillevæggene i de kemifri madkasser er svejset fast for at undgå, at mad og væske flyder mellem rummene.
En metalmadkasse fra Yummii Yummii er fri for kemi. Indersiden er uden belægning, og du får en holdbar madkasse i rustfrit stål 18/8, som er designet til daglig brug.