Nye regler og ny forskning om plast i mad: tre nyheder fra 2026

I 2026 er der sket en del omkring de materialer, der rører ved vores mad. Nye EU-regler for PFAS i fødevareemballage er trådt i kraft, et australsk studie har målt, hvad der sker, når maden får færre plastkontaktpunkter, og EU har justeret reglerne for tilsat mikroplast. Her får du de tre nyheder kort fortalt, med links til kilderne, så du selv kan læse videre.

1. Nye EU-regler for PFAS i fødevareemballage

PFAS er en stor gruppe fluorstoffer, som blandt andet er blevet brugt til at gøre papir og pap fedt- og vandafvisende, fx i pizzaæsker og pommesposer. Stofferne er svære at nedbryde i miljøet, og nogle af dem kan ophobes i mennesker og dyr, skriver Fødevarestyrelsen.

Siden 12. august 2026 har EU's emballageforordning (PPWR) sat grænseværdier for PFAS i fødevareemballage. Emballage, der bringes i omsætning efter den dato, skal overholde grænserne, forklarer Miljøstyrelsen. Emballage, der allerede var på markedet før, må dog blive, så ældre varer kan dukke op en tid endnu.

Den 10. oktober 2026 kom endnu en regel til. Nu må papir og pap, der rører ved mad, ikke indeholde PFAS fra den såkaldte PFHxA-familie. Det gælder ikke kun emballage, men også fx bagepapir, muffinforme, paptallerkener og papkrus, og det gælder også varer, der allerede står på hylderne. Det skriver den tyske forbrugerorganisation Verbraucherzentrale.

Hvad med Danmark?

Danmark var tidligt ude. Siden 1. juli 2020 har det været forbudt at markedsføre materialer af papir og pap til fødevarer, hvor der er brugt PFAS. Det danske forbud gælder stadig. Ifølge Fødevarestyrelsen overlapper EU's nye regler ikke helt med det danske forbud. Styrelsen anser dog det danske forbud for overholdt, hvis en virksomhed kan dokumentere, at den overholder EU's emballageregler.

Hvad betyder det i hverdagen?

Kort sagt må pizzaæsker og pommesposer ikke længere være behandlet med PFAS for at holde på fedtet. Det er et krav, der gælder for alle. Vil du helt uden om engangsemballagen, anbefaler Verbraucherzentrale at tage en genbrugelig boks med, fx i rustfrit stål, og få takeaway lagt direkte i den. Spørg, om de vil fylde din egen boks.

En madkasse i stål kan vaskes og bruges igen og igen. Skal maden holdes varm på vejen hjem, er det en termomadkasse, der gør arbejdet, for det er kun termoprodukterne, der isolerer.

2. Nyt studie: færre plastkontaktpunkter gav lavere BPA på syv dage

I april 2026 udkom PERTH-studiet i Nature Medicine. Australske forskere fordelte 60 voksne tilfældigt i fem grupper. I syv dage fik de enten mad, der var produceret, pakket og leveret med så lidt plastkontakt som muligt, køkkengrej uden plast, plejeprodukter med lidt plast, en kombination, eller ingen ændringer. Køkkengrejet var af metal, glas eller ubehandlet træ.

Gruppen, der fik både mad og køkkengrej med lidt plastkontakt, havde efter en uge ca. 60 % lavere BPA i urinen end kontrolgruppen. Niveauet af to ftalater faldt også. Et andet ftalat, DEHP, faldt derimod ikke.

Studiet skal læses med forbehold. Det er lille, med 12 personer i hver gruppe, og forskerne kalder det selv et pilotstudie. Det måler, hvor meget af stofferne der udskilles i urinen, altså hvor meget man udsættes for. Det siger ikke noget om, hvorvidt det har betydning for helbredet, og forskerne efterlyser selv større studier. Det er heller ikke et studie af madkasser, men af hele vejen fra jord til bord.

Til sammenhængen hører, at BPA siden januar 2025 har været forbudt i materialer til kontakt med fødevarer i EU, med visse overgangsregler (forordning (EU) 2024/3190).

Hverdagspointen

Studiet peger på, at det, maden har rørt ved på vejen, kan påvirke, hvor meget af visse plaststoffer vi får i os. Du behøver ikke lave alt om. Et godt sted at starte er de råd, Fødevarestyrelsen giver: Kassér plastbøtter, der er slidte, ridsede eller krakelerede, og opbevar eller opvarm ikke varm mad i fx is- og ymerbøtter.

Rustfrit stål er heller ikke helt uden afgivelse. Det kan afgive små mængder nikkel og krom, især ved lang kontakt med sur mad. Derfor er der fastsat grænser for, hvor meget metal der må afgives fra køkkengrej (EDQM).

3. EU justerer reglerne for tilsat mikroplast

I 2023 vedtog EU en begrænsning under kemikaliereglerne REACH for salg af tilsat mikroplast, altså små syntetiske plastpartikler, der er tilsat med vilje i produkter. Med forordning (EU) 2026/1168 har EU nu præciseret og justeret dele af reglerne.

Ifølge norske Miljødirektoratet indfører ændringen hverken nye forbud eller strengere krav. Den præciserer blandt andet undtagelsen for lægemidler, indfører en undtagelse for visse former for forskning og justerer fra 22. juni 2028 undtagelsen for mikroplast, der er permanent indbygget i faste materialer. Norge indførte ændringerne 1. oktober 2026.

Det er altså en teknisk opdatering og ikke et nyt forbud. Den viser dog, at reglerne om mikroplast fortsat bliver finpudset. Hvor meget mikroplast vi får i os gennem mad, drikke og luft, og hvad det betyder, er forskerne stadig ved at finde ud af. Den europæiske fødevaremyndighed EFSA har endnu ikke lavet en fuld risikovurdering og forventer en videnskabelig udtalelse ved udgangen af 2027.

Det kan du tage med dig

• Reglerne for PFAS i fødevareemballage gælder alle, så pizzaæsker og pommesposer er omfattet, uanset hvor du handler.
• Vil du bruge mindre engangsemballage, kan en genbrugelig boks klare både takeaway og madpakke.
• Et nyt studie tyder på, at færre plastkontaktpunkter i maden kan sænke udsættelsen for visse stoffer. En effekt på helbredet er ikke vist.
• Varm mad og slidt plast er en dårlig kombination. Vælg en beholder, der er beregnet til formålet.

Vil du vide mere om, hvor plast og kemi gemmer sig i hverdagen, så læs også 6 helt "almindelige" ting, som udleder mikroplast og kemi.

Ofte stillede spørgsmål

Er der stadig PFAS i pizzaæsker i Danmark?

I Danmark har det siden 2020 været forbudt at bruge PFAS i papir og pap til fødevarer. Siden 12. august 2026 gælder EU's grænseværdier desuden for al fødevareemballage, og siden 10. oktober 2026 er PFHxA-familien forbudt i papir og pap, der rører ved mad.

Afgiver en madkasse i rustfrit stål slet ingen stoffer?

Jo, rustfrit stål kan afgive små mængder metal som nikkel og krom, især ved lang kontakt med sur mad. Der er fastsat grænser for, hvor meget metal der må afgives fra materialer til fødevarer.

Viser PERTH-studiet, at mindre plast gør dig sundere?

Nej. Studiet viser, at niveauet af visse plaststoffer i urinen faldt på en uge. Det har ikke undersøgt, om det påvirker helbredet, og det er et lille pilotstudie.