Lad os være ærlige - det kan være en udfordring at lave madpakker til vores børn. Kreativiteten kan få en ende, og vi er ofte presset på tid i hverdagen. Vigtigt er det dog, at vores børn får den benzin, de skal bruge i skolen i form af sund mad, så vi kan sikre vores børns koncentration og der kan ske indlæring. 

I Yummii Yummii ønsker vi at inspirere til, hvordan du nemt kan pakke en sund madpakke, som ser indbydende ud til dine børn. Børn spiser med øjnene. Det er nemlig synet af maden, som giver en forventning til, hvordan maden smager, hvorefter børn vurderer, hvorvidt de har lyst til at spise maden. 

Yummii Yummii inspiration skolebørn

Vores Bento-bokse med små rum i kemi-frit rustfrit stål gør, at det bliver nemmere for dig, at få dine børns madpakker til at virke indbydende og lækre, og så er du tillige helt fri for at tænke på kemi og engangsemballage.

De små rum indbyder til, at du ikke pakker maden "ekstra" ind. Det betyder således, at maden er synlig, og er klar til at blive spist med det samme, dit barn åbner madpakken. Endvidere har du mulighed for at adskille maden, hvilket mange børn godt kan lide. Så kan de selv mikse maden, som de vil.

Når du bruger stål til indpakning af dit barn/dine børns mad, så har stål den fantastiske egenskab, at det fungerer som et naturligt køleelement. Stål lagrer nemlig kulden, og er lang tid om at nedbryde den. Så hvis du laver madpakken aftenen før og stiller den i køleskabet natten over, så har dit barn en frisk og lækker madpakke til frokost dagen efter. 

Nogle børn kan ikke lide rugbrød, men elsker varm mad.

Med vores termomadkasser får du en ekstra mulighed for at variere indholdet i dit barns madpakke. Samtidig kan du minimere din families madspild ved at bruge resterne fra aftensmaden til indhold. Det er specielt et hit blandt skolebørn at få lasagne, kylling med ris, spagetti med kødsovs, boller i karry eller varm risengrød med på madpakken. Prøv det - vi lover du bliver populær! 

En anden vigtig faktor er, at alle vores bento bokse kan komme i opvaskemaskine. Vil du vide mere om de mange fantastiske kvaliteter ved stål til indpakning af mad, så kan du læse mere her.

Slutteligt er vores bento bokse formstøbte, så du behøver ikke frygte at låget ryger af og maden ender i skoletasken. Det samme gør sig gældende for vores termomadkasser og termoflasker, som slutter helt tæt. Så lad dig inspirere til en sund, varieret og bæredygtig madpakke til dit barn nedenfor. Sille fortæller her, hvordan hun elsker at have sine Yummii Yummii produkter med i skolen.

Yummii Yummii inspiration skolebørn
Find mere inspiration